Thomas Søndergård & RSNO - Strauss: Ein Heldenleben, Der Rosenkavalier Suite - Klassisk

4/6

Richard Strauss er en af de mest erotiske kompo- nister, vi har. Værker som ‘Salome’, ‘Rosenkavaleren’, ‘Don Juan’, ‘Don Quixote’ m.fl. centrerer sig alle om det seksuelle, og få komponister kan skrive sanse- ligheden så godt ind i musikken. Det gælder også det stærkt egocentriske orkesterværk ‘Et helteliv’, som i det store og hele handler om ham selv (men også om kunstneren på abstrakt plan). Den længste og vigtigste sats omhandler ‘Heltens livsled- sagerske’, og hun kommer med igen til sidst i det tre kvarter lange værk: Pauline, Richard Strauss’ hustru og livsledsager, som komponisten medgiver, at han portrætterer musikalsk her. »Meget indviklet, meget kvindelig, en smule pervers, en smule koket, aldrig helt sig selv«. Hvem kunne ellers finde på at omtale sin kone sådan, hvis ikke Richard Strauss? Jeg har altid ment, at de sidste udtyndende minutter i omtalte sats afspejler to mennesker, der deler en cigaret efter stormom- brust elskov. Den lyse soloviolin i toppen er Paulines stemme, der skifter både tempo og følel- sesstemning konstant i dialo- gen med de dybe strygerklange, ægteskabelige skærmydsler er i gang, og til sidst forenes de på smukkeste vis i musikken. Men hverken elskov eller cigaretten til sidst bliver ordentlig forløst i denne indspilning med dan- ske Thomas Søndergård i spid- sen for Royal Scottish National Orchestra. Det skyldes også soloviolinen, hvis klang ikke er blød og smygende nok, foruden nogle få vanskeligheder med at få det helt rent. Strauss benyt- ter i partituret her kun poetiske udtryk som foredragsbetegnel- ser: »hyklerisk smægtende«, »sart, men noget sentimen- talt«, »stadig hurtigere, og mere rasende frem«, »pludselig meget roligt og meget følelses- fuldt«, »efterhånden givende efter« – hvis man stadig skulle være i tvivl om, hvad det hand- ler om mellem de to menne- sker. Violinisten og orkestret skal fortælle alt dette, ikke blot spille noderne, men historien kommer ikke frem i det vold- somme og knap så følelsesfulde orkester. Som lytter er vi vidne til skænderiet, men ikke til kær- ligheden. Der er ellers godt med ener- gi og smæk på fra første færd, hvor heltens vægtløse tema præsenteres, strækkende sig over tre oktaver. Energi og nerve er kendetegnende, og den hef- tige og lidt tunge orkestrering i ‘Et helteliv’ står skarpt og præ- cist under Søndergårds ledelse. I andensatsen kommer Strauss’ kritikere til udtryk (hans mod- standere blandt datidens ind- flydelsesrige anmeldere) ved kingre stemmer i toppen, i skikkelse af fløjterne i et hjæl- peløst, nedadgående tema, og i bunden i form af nogle bøvede kommentarer fra de dybe stry- gere. Alt dette kommer fornemt til udtryk, og i slutscenen duk- ker det stærkt temperaments- fulde op, som det skal. Men den store patos mangler lidt – og det er noget af det vigtigste hos Strauss. Det samme gør sig gældende for ‘Rosenkavaler-suiten,’ der følger til sidst på cd’en. Utro- skab, forførelse, fidusmage- ri, bedrag, hed elskov og ikke mindst stor kærlighed er nøgleord for operaen, som er over- ført til ren orkestermusik. Det hele slutter med den smukkeste terzet, der er skrevet i det 20. århundrede – den lidt aldrende Feltmarskalinde må afgive sin unge elsker til en yngre model, men formår alligevel at gøre det med lige dele værdighed, bit- tersødme og kærlighed til dem begge. Orkestret og luften er så fuld af lidenskab, at det er umu- ligt ikke at blive berørt på dette sted. Men passionen udebliver desværre i den lidt for hurtige spillestil, som ikke dvæler nok i de lange fraseringer – og sanse- ligheden er ikke tilstede. Thomas Søndergård har gjort et flot arbejde i det britiske, både for orkestre i Wales, Eng- land og nu i Skotland, hvor han for nylig blev udnævnt til chef- dirigent for deres Royal Natio- nal Orchestra. Lad os håbe, der kommer mere patos til skotter- ne de næste år frem.