Filters

Ori & Omri Epstein - Beethoven: Complete Works for Piano & Cello - Politiken

Hvem fandt på at skrive cellosonater?

Beethoven. I hvert fald hvis man ale- ne ser på de wienerklassiske komponister. Det var ikke noget, hans forgænge- re Haydn og Mozart praktiserede.

Men Beethoven skrev ikke færre end fem sonater for cello og klaver. De to første, udgivet som par med det tidlige opusnummer 5, komponerede han endda, inden han gik i gang med den første af sine ti violinsonater, som på en helt anden måde knyttede an til en eksisterende tradition.

Den koleriske, vrede, døve komponist, Beethoven udviklede sig til at blive, begyndte som stræbsom ung musiker, og Beethovens to tidlige cellosonater bliver til ren, dejlig musik i hænderne på de israelske brødre Ori og Omri Epstein. De to fine fortolkere med næsten enslydende fornavne er vant til at arbejde sammen i Busch-trioen. Men i anledning af 250-året for Beethovens fødsel har de dannet en duo og udgivet en samlet ind- spilning af Beethovens værker for cello og klaver, og den er det en fornøjelse at lytte til.

Nogle musikere vrider og vender de kendte komponisters noder. Men brødrene Ep- stein bruger bare stille og roligt deres musikalitet. Det kommer der en hulens masse god musik ud af. Ef- tertænksom og fuld af hensyntagen. Når de når til den mellemste sonate i A-dur for klaver og cello, som fak- tisk var den rækkeføl- ge, man nævnte de to instrumenter i, da Beethoven levede, er man som lytter i den grad med dem på en rejse, der udforsker Beethovens rolige, nogle gange vemodi ge, men i høj grad også udadvendte sider. De to sene sonater opus 102 er ifølge Beet- hoven selv ’frie’. Her som i klaversonaterne og strygekvartetterne fra Beethovens sene periode bliver musikken på én gang mere kondenseret og mere svævende. Som om den stod uden for tiden.

Det er i virkeligheden med disse to sonater, Beethovens sene periode begynder. Her letter han fra jorden i sin private luftballon efter ti intense år præget af voldsomt kæmpende, heroiske værker som ’Skæbnesymfonien’. Og brødrene Epstein får rigtig meget ud af simpelthen at lytte og følge Beethoven i hans arbejde med stemmeføring, avanceret kontrapunkt, inderlighed og beslutsom- hed.

Indspilningerne har den koncentrerede livekoncerts her og nu-kvalitet parret med studieindspilningens detaljeafpudsning og en fint produceret blød lyd.

De tre variationsværker, Beethoven skrev for cello og klaver over melodier af sine forgængere Händel og Mozart er også med. Og ikke bare som halehæng eller fyld. Her er tale om god og virtuos musik. I særdeleshed lagt i hænderne på cellisten Ori og pianisten Omri Epstein, der med disse indspilninger har leveret en stærk udgivelse, vi også skal lytte til, når Beethoven-jubelåret er ovre.

Politiken
06 February 2020